mandag den 29. november 2010

Den ultimative tålmodighedsprøve...

- bestod jeg i går!

Arthur ville så gerne, at vi skulle lave et peberkagehus,  så jeg fandt overskudsmoren frem. Sku' lige hilse og sige, at det projekt var ved at vælte, da huset skulle sættes sammen - altså det der med at være overskudsmor! Der blev sagt et par ord som børn ikke "må" høre, og tilsidst blev de tvunget til TV.....arghhhh! Men summa summarum er det blevet fint!

Da jeg puttede Arthur, sagde han: "Mor, det sjoveste i dag, har været at lave pepparkakshus!" ...aaah, det varmede!  Og han har ret, det var så hyggeligt og nærværende, som vi sad der og lavede figurer og snakkede; han, Ludvig og jeg :))

Huset er lavet efter skabeloner som kan købes her.












1. søndag i advent






fredag den 19. november 2010

Paris



Vi er lige kommet hjem fra efterårsferie i Paris. Og målet var Disneyland Paris. Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg havde forventet, men jeg synes ikke, at det var så fantastisk som jeg har hørt. Måske er mine børn bare ikke tunet nok ind på Disneys figurer... og så synes jeg, at det bortset fra aftenernes show/optog næste kunne være en hvilket som helst forlystelsespark. Vi så nok ikke det hele, og det absolutte højdepunkt var helt sikkert et show med bil stunts = to smådrenge på pinde i 45 minutter :))




Så var vi også en dag inde i Paris. Her på en sejltur ned af Seinen, for selvfølgelig skulle vi se Eifeltårnet. (Forøvrigt er jeg lykkelig for, at jeg inden vi skulle af sted havde nået at sy en Mei Tai bæredims til at bære Sigurd i - åh frihed! Faktisk havde jeg den liggende halv færdig i kælderen fra da Ludvig var lille, den var bare aldrig blevet helt færdig. Ligger nogle bedre billeder ud af den en anden dag. Min ammehjerne kom faktisk i tanke om den, da jeg læste om denne blogger, der skulle i gang med at sy én.)




Alt i alt en fantastisk dejlig tur for mig og mine...